Gennemse Kategori

Blog

E3 2019 – Afviklingsplan, dansk tid

Hvornår starter de forskellige konferencer ved E3 2019?

Jeg har Bing’et mig til svarene, så du ikke behøver.

  • EA Play – søndag kl. 18:30
  • Microsoft – søndag kl. 22.00
  • Bethesda – mandag kl. 02:30
  • UploadVR – mandag kl. 18:00
  • Devolver Digital – mandag kl. 04:00
  • PC Gaming Show – mandag kl. 19:00
  • Ubisoft – mandag kl. 22:00
  • Square Enix – tirsdag kl. 03:00
  • Nintendo Direct – tirsdag kl. 18

Det, og meget mere, kan du se ved E3 2019:

  • Anthem
  • Apex Legends
  • The Avengers Project
  • Baldur’s Gate 3
  • Battlefield V
  • Black Desert Online
  • Borderlands 3
  • Catherine: Full Body
  • Control
  • Cyberpunk 2077
  • Darksiders Genesis
  • The Division 2
  • Doom Eternal
  • Dying Light 2
  • The Elder Scrolls: Blades
  • FIFA 20
  • Final Fantasy VII Remake
  • Final Fantasy XIV
  • Fire Emblem: Three Houses
  • Fortnite
  • For Honor
  • Gears 5
  • Ghost Recon: Breakpoint
  • Halo Infinite
  • Harvest Moon: Mad Dash
  • The Legend of Zelda: Link’s Awakening
  • Luigi’s Mansion 3
  • Madden NFL 20
  • Marvel Ultimate Alliance 3
  • Monster Hunter: World
  • The Outer Worlds
  • Pokemon Sword and Shield
  • Psychonauts 2
  • Rainbow Six Siege
  • The Sinking City
  • Sniper Elite VR
  • Splatoon 2
  • Star Wars Jedi: Fallen Order
  • Stranger Things 3: The Game
  • Super Mario Maker 2
  • Super Smash Bros. Ultimate
  • Trine 4
  • Wasteland 3
  • Watch Dogs Legion
  • Wolfenstein Youngblood

Kære Bistro i Bilka, Skalborg

Kære Bistro i Bilka, Skalborg. Vi bliver nødt til at tale sammen. I har en medarbejder i bistroen der tilsyneladende har glemt hvad konceptet “kundeservice” går ud på.
I dag fik vi den skøre idé at spise i bistroen, velvidende om at kvaliteten af maden er ringere end den mad de serverer på hospitalerne, hvor vi bliver mødt af en ung pige der virker meget træt af hendes job. Eftersom I pt. kører mexicansk tema bestiller vi en gang Chili con Carne UDEN nogen former for ost, og en skinkeschitzel.
Den unge servitrice kommer med den færdige “Chili con Carne” og siger “du tager selv salat i salatbaren. Velbekomme.” Jeg kigger på min tallerken og ser en trist og flad burrito toppet med led cheddarost og en skål til salaten.
“Det der er ikke Chili con Carne”, siger jeg, hvortil servitricen svarer “jo, der er Chili con Carne inden i”.
Jeg har spist meget Chili con Carne i min tid, så jeg svarer bestemt “Chili con Carne serveres med ris, ligesom det står skrevet på skiltet. Det her er en burrito!”
Servitricens næste svar havde nær givet mig en hjerneblødning. “Så må du jo være mere specifik. Jeg kan jo ikke vide hvad du mener når du bare siger du vil ha’ Chili con Carne.”
Jeg kan mærke blodet løbe gennem tindingerne. På menukortet står der at bistroen serverer “Chili con Carne med ris, tortillachips og dip” og “Burrito med fyld, tortillachips og dip”. Jeg ved at jeg ikke har taget fejl da jeg bestilte “Chili con Carne med ris, tortillachips og dip” og udbryder “kære ven, hvor specifik behøver jeg være for at få en gang Chili con Carne med ris, tortillachips og dip, som I tilbyder på jeres menukort?”
Den unge servitrice tager tallerkenen med den stakkels triste burrito og kommer hurtigt tilbage med en tallerken Chili con Carne med ris, tortillachips og dip. Ingen ost, ingen creme fraiche. Alt er i den skønneste orden, på nær den skinkeschintzel der sejler i fritureolie.
Kære Bistro i Bilka, Skalborg. Den attitude, jeres unge og sure servitrice optrådte med, kostede jer to kunder i dag. Måske kunne vi bære over med den ringe kvalitet af maden og de møgbeskidte og fedtede borde og stole, men luften ryger af ballonen når personalet ikke bare kan tage deres opgaver med smil og servere det man beder om – uden at skælde kunderne ud.

Nytårsblog 2016

2016 bliver af mange betragtet som et skidt år, men for mig og mine venner og kolleger på VibeFM er det et rekordår. I 2015 sluttede vi med et lyttertal på 18.405. I år slutter vi på 30.481. Det er en stigning på ca. 49,4%, og jeg er, for at sige det pænt, pisse stolt!

Jeg kan kun sige tak for en kæmpe opbakning og et godt teamwork. Lad os se, hvad 2017 bringer.

Til alle venner, kolleger, kunder og samarbejdspartnere – GODT NYTÅR!

Det startede på Radio Limfjord…

Denne Sony MiniDisc, med shock absorberende mekanisme, indeholder mine allerførste ord i æteren. Selvom jeg hørt den mange gange, er det alligevel ved at være længe siden jeg har set disc’en. Jeg troede faktisk den var forsvundet, og da jeg fandt den i kælderen denne aften, var det som om jeg blev taget tilbage hvor det hele startede.

Jeg husker så tyd’ligt da radio-mødommen gik, under et radio-kræmmermarked på Radio Limfjord i 2005. Studieværten var Ulrich Fleron Wisth – som jeg personligt så meget op til, fordi han var en cool fyr – og jeg var medvært. Faktisk var jeg afløser den dag, da den daværende radiochef,  Bjarne Raabjerg, kunne ikke finde andre til at komme i studiet med Ulrich. Jeg ved stadig ikke, hvornår Bjarne fandt mig værende klar til radio, men det blev startskuddet til en større karriere og et helt nyt liv.

Det var en stor drøm der gik i opfyldelse, at stå i studiet – bag mikrofonen. Nu var det nu! Det var live, det blev hørt af flere tusinde lyttere fra Mors og omegn, og jeg var klar. Men da Ulrich spillede den første Limfjord-jingle og efterfølgende åbnede udsendelsen med ordene der lød noget i retningen af: “Jeg hedder Ulrich, og med mig i studiet har jeg Daniel…”

Allerede dér gik klappen ned, og alt imens Ulrich åbnede, fik jeg suget så meget luft i lungerne af nervøsitet, at jeg til sidst kun lige akkurat kunne bræge et “Hej hej” i mikrofonen. Min stemme knækkede ved det første “hej”. Jeg var så flov, og så genert – selvom det ikke ligger til mig at være genert – og når jeg nu hører disc’en i gennem, hvilket jeg endnu ikke har gjort siden sidst, er jeg sikker på, at jeg kommer til at krumme tær.

Men hvad så, om det bliver akavet? Hvad så, om det ikke er fucking perfekt allerede fra første gang. Det betyder jo ikke noget, så længe man arbejder med ildsjæle, der virkelig brænder for radio. Det skal nok blive bedre, men man skal jo lige give grønskollingerne chancen først. Det gjorde Bjarne, måske lidt modvilligt i starten, men han gav mig chancen, og det blev mit springbræt til det jeg laver i dag. Jeg tror aldrig rigtig, jeg har sagt tak. Jeg ville inderligt ønske, at alle radiochefer i hele landet var lige så open-minded, og ikke så bange for at lade de unge komme til. De vil jo gerne! Derfor er det min egen regel at være åben og byde de mennesker, der gerne vil noget, velkommen.

Under min tid på Radio Limfjord havde jeg nogle gode kolleger, og de fleste af dem er i dag mine gode venner, også selvom jeg ikke ser meget til dem længere rent personligt. Men alligevel må jeg jo skænke dem alle en varm tanke for den tid vi havde, og for deres tålmodighed. Tidligere nyhedsvært (og nabo), Dorit Glintborg, tog mig under hendes vinger i nyhedsredaktionen som praktikant, og da det var sådan jeg skulle finde min vej til radio, skylder jeg jo en særlig tak til hende også.

Da jeg gik i gang med dette indlæg var jeg ikke helt klar over, hvad jeg ville skrive. Faktisk var det meningen jeg kun ville skrive om mine første ord i radioen, men mens jeg sidder og skriver kommer der så mange tanker og minder frem, som jeg ikke har lyst til at fortrænge. I morgen tager jeg MiniDisc’en med på arbejde – min egen radiostation, no big deal – og foreviger den ved at indspille den digitalt, så optagelsen kan være mine kommende radio-grønskollingers minde om, at vi alle er startet et sted.

Hej hej.

Hør optagelsen fra MiniDisc’en her:

Nadias Sandwich Aalborg Storcenter

Der var en tid, det var godt at spise hos Nadias

 

Maden er go’. Det må jeg sige. Min forlovede og jeg kommer ofte hos Nadias i Aalborg Storcenter, og har altid nydt maden – men jeg har aldrig oplevet mage til slap service, og dovne og sløve medarbejdere.

Det kan tage op til 20 minutter at ekspedere næste kunde, og lave bare én sandwich (hvor halvdelen af fyldet mangler) da ekspedienten lige skal spise lidt af køledisken, blende en hel ananas til juice (til sig selv) og bruge næsten en halv time på at rengøre maskinen bagefter.

Køen vokser og strækker sig helt ud til centergaden, og kunderne blive ultålmodige. Når det så endelig bliver din tur til at blive ekspederet, bliver du mødt at en sur, doven og forvirret “medarbejder”, der glemmer halvdelen af ordren, som ofte må afbrydes da den forrige kunde ikke har fået halvdelen af dennes ordre.

Jeg bliver sur og træt af at komme hos Nadias, og det er pisse ærgerligt, for de har sgu’ fat i et godt koncept, og maden er god, men hele oplevelsen bliver ødelagt totalt pga. de evigt sure, trætte, sløve, uopmærksomme, uoplagte, uhygiejniske, kedelige og rent udsagt elendige “medarbejdere”.

Der var en tid, hvor der virkeligt var styr på sagerne hos Nadias i Aalborg Storcenter, og det var da Ali var ansat. Det var altid en fornøjelse, når Ali var på arbejde. Han kunne i det mindste finde ud af at sætte personalet i gang, sørge for at der var pænt og rent, og at der i det hele taget var et godt flow. Men nu er han tilsyneladende blevet fyret, og nu må jeg indrømme, at min lyst til at komme hos Nadias daler ved hvert besøg.

Jeg tvivler meget på, at dette var visionen med Nadias, og jeg håber inderligt at Adnan og Pia kan finde ud af at lytte til deres kunder. Det bliver de i hvert fald nødt til, med mindre de altså bevidst sigter efter at køre deres egen virksomhed i sænk – for så er målet i sigte.

Øv!