Læsetid: 5 minutter

Optagelserne til Simply.com’s podcast “Fuckups & Fejringer” er i disse dage i fuld sving. Episode 2 er netop landet på alle podcast-platforme, hvor det denne gang er Emil Jensen fra fitness- og kosttilskuds-virksomheden Muscle House, kendt fra Løvens Hule, der åbner op om deres op- og nedture, og det har været en sand fornøjelse at have Emil i studiet.

Jeg har allerede fortalt dig, hvad “Fuckups & Fejringer” handler om, i dette blogindlæg. Denne gang vil jeg gerne invitere dig med ind i maskinrummet – troldmandens værksted, om du vil – hvor du kan få et lille kig ind bag kulisserne fra de seneste optagelser, og få et lille indblik i teknikken og udstyret.

Du kommer til at læse lidt om, hvilket udstyr vi brugte under optagelserne, hvilket software podcasten er redigeret og produceret i, hvilke lyd-plugins der er brugt, og så får du en eksklusiv smagsprøve på, hvordan podcasten ville lyde, hvis ikke der var kælet lidt for lyden.

Fuckups & Fejringer kan høres her…

Først, et par billeder

Hvilket udstyr er der brugt til optagelsen?

Til optagelsen af “Fuckups & Fejringer” brugte vi det udstyr, jeg havde købt tilbage i 2019, som skulle være brugt til et nyt podcast-studie i min virksomhed, VibeFM, som jeg desværre måtte lukke året efter. Inden lukningen nåede jeg dog at bruge udstyret til at indspille en podcast-serie kaldet “Sexualisterne“, som er produceret for og i samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole, hvor ungdomsskolens sexualister taler ud.

Du kan høre “Sexualisterne” her...

Året efter lukker VibeFM ned, men udstyret fra podcast-studiet har jeg dog gemt, da jeg så et fremtidigt potentiale i podcast-industrien, og jeg vidste, at jeg på et senere tidspunkt ville få brug for udstyret.

Udstyrspakken der er brugt ifm. optagelsen af “Fuckups & Fejringer” består af:

Hele pakken kostede omkring 10.000,-. Det er selvfølgelig ikke “creme de la creme” high-end udstyr, men det var hvad der lige var råd til, da jeg skulle investere i udstyr til et podcast-studie, og resultatet beviser, at det heller ikke er nødvendigt at sælge børnene og konen for at købe udstyr til at lave podcast med.

Bedøm selv!

Fuckups & Fejringer kan høres her…

Hvilket software er podcasten produceret i?

Siden jeg første gang begyndte at arbejde med lyd, har jeg altid sværget til Adobe Audition, og “Fuckups & Fejringer” er ingen undtagelse. Den første episode er produceret i Adobe Audition 2019, mens episode 2 er produceret i Adobe Audition 2022.

Sådan ser hele sessionen til episode 2 ud:

Sessionen til episode 2 af Simply.com’s podcast “Fuckups & Fejringer”

VST-plugins

Spørg enhver producer, med respekt for sit arbejde, og du vil lære at VST-plugins er uundværlige værktøjer når der arbejdes med lyd. Det gælder også for podcasting.

I øjeblikket bruger jeg en række forskellige plugins fra Waves. Højtuddannede lydingeniører vil sikkert komme med fakler og høtyve, når jeg nu siger det – for der er virkeligt delte meninger om Waves-plugins – men Waves har i en årrække gjort livet nemmere for mig ifm. diverse lydproduktioner, mest af alt fordi de “har det hele”, og så er de til at komme til for menneskepenge.

Til produktionen af “Fuckups & Fejringer” har jeg brugt en kombination følgende Waves-plugins:

  • F6 Floating-Band Dynamic EQ
  • PuigChild 670
  • Scheps Omni Channel
  • Vitamin Sonic Enhancer
  • L1 Ultramaximizer
  • WLM Plus Loudness Meter

Du kan få 10% på dine plugins ved Waves.com, hvis du benytter dette link…

Udover Waves-plugins bruger jeg også et superfedt plugin fra Softube, “Saturation Knob“. Et gratis men imponerende og effektivt plugin, der “farver” lyden og gør den ekstra fyldig.

Hør sammenligning af lyden med og uden VST-plugins

I videoen herunder kan du høre et eksempel på, hvordan den færdige episode lyder både med og uden VST-plugins. Lyden og forskellen opleves bedst med et par gode høretelefoner.

Opskriften på den lyd der er opnået med kombinationen af de forskellige VST-plugins, og som du hører i videoen, kan jeg ikke afsløre – for en tryllekunstner afslører jo aldrig sine tricks – men den kan give dig et indtryk af hvordan en podcast kan komme til at lyde, når jeg er færdig med den, og ikke mindst hvor vigtigt det er at bearbejde lyden efter optagelserne.

Jeg plejer at sige, at du kan lave en nok så spændende podcast, og bruge nok så meget tid på indspilningerne. Men hvis lyden stinker, eller hvis jeg ikke kan høre hvad der bliver sagt, så er jeg den der er smuttet – og det samme vil andre gøre. Derfor mener jeg at det er den absolut vigtigste del i hele processen med at lave en podcast, at have styr på lyden. Det medvirker til, at lytterne får lyst til at lytte episoden til ende, og abonnere på din podcast, hvilket jo er enhver podcasters våde drøm.

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonner på blog