Læsetid: 3 minutter
Jeg er for første gang blevet hængt ud offentligt.
Det starter med at jeg falder over et opslag, i en Facebook-gruppe hvor freelancere i mediebranchen tilbyder både lønnede og ulønnede opgaver, med ordene:
Stop det ulønnet arbejde på denne side! Det er ikke andet end ulønnet job!
Efter at have drevet en kommerciel radiostation i over 5 år, kan jeg ikke lade være med at forklare hvorfor frivillighed er vigtigt. Da jeg først fortæller at VibeFM har omkring 30 frivillige medarbejdere bliver jeg, i korte træk, anklaget for slaveri og at jeg på baggrund af de frivilliges arbejde driver en lukrativ forretning, som jeg tjener fedt på.
Jeg bliver bedt om en redegørelse for hvor mange af de frivillige der i løbet af de 5 år er blevet sendt videre i lønnede jobs. I første omgang mener jeg ikke at jeg skylder nogen en forklaring. I stedet inviterer på en kop kaffe og en snak om forretningsmodellen – og frivillighed. Men da jeg efterfølgende bliver trynet med kommentarer om at jeg ikke vil udtale mig, må jeg til tasterne.
Her må jeg forklare at siden 2012 har VibeFM fungeret som springbræt til mediebranchen for både unge og voksne mennesker, og at to har fundet fuldtidsstillinger bl.a. på baggrund af den erfaring de har fået under deres tid hos VibeFM.
Endvidere forklarer jeg hvordan vi, i en efterhånden lukket branche, kæmper for at give nye talenter en chance for at afprøve radiomediet. Jeg lægger ikke skjul på at alle i VibeFM arbejder frivilligt og at alle selv har haft et ønske om at gøre det.
Lynhurtigt udvikler opslaget sig til en stor og lang debat hvor flere forklarer om deres positive oplevelser med frivilligt arbejde, og selvom alle debattører bakker op helmer anklageren ikke. Der er altså ikke noget at gøre, og jeg er nu officielt kåret som slavekonge. Jeg er den eneste person i verden som synes at frivilligt arbejde er i orden.
Selv den mindre begavede kunne regne ud at den debat var det rene spild af tid. Men for os der stadig er afhængig af frivillig arbejdskraft, selv efter 5 års virke, og som stadig kæmper for succes – sammen med et hold af glade standhaftige soldater – så er det sidste ord ikke sagt i den sag, og jeg bliver nødt til at pointere at fordi man har drevet virksomhed i 5 år er ikke ensbetydende med at der er penge til at ansætte medarbejdere.
Men hånden på hjertet tjener du ikke på dem? Har din station ikke vokset på de 5 år? Det vil klæde dig og lønne de trofaste medarbejder.
Hertil svarer jeg:

Hånden på hjertet, det vil jeg gøre så snart vi har økonomi til det. I dagens Danmark tjener man ikke bunker af penge bare fordi man har haft en virksomhed i over 5 år. Med mindre man HAR penge i forvejen. VibeFM er bygget op fra kr. 0, og vi kan kun lige “break even”. Men hvis du nu tog i mod mit tilbud om at komme og få en kop kaffe ville du jo også kunne se hvordan det hele hænger sammen.

Vi har ikke noget high-tech studie, vi har ikke store fede OB-vogne med udstyr for millioner, vi har ikke en sælger der kan sælge reklamer for os. For et år siden fik vi råd til et par stole til vores kaffestue. Men vi klarer os, og vores frivillige er bevidste om hele vores nuværende opsætning. Det kan godt være du ikke forstår det, men det gør heller ikke noget – du er jo ikke en del af den.

En debattør spørger:
Roskilde Festival, de har 50.000 frivillige! De skal vel også lønnes?
Der når ikke at komme flere kommentarer før debatten bliver slettet i takt med at dramaskinken bliver smidt ud af Facebook-gruppen med hovedet først. Senere bliver jeg hængt ud på anklagers egen Facebook-profil:
Jeg har åbenbart ikke forklaret mig tydeligt nok da jeg fortalte at to frivillige medarbejdere er kommet i fuldtidsstillinger andetsteds, og til min store overraskelse er VibeFM åbenbart blevet en frivillig rigere – en debattør uden ansigt. (Kontekst: Debattøren havde sin virksomheds logo som profilbillede hvilket anklageren gjorde et meget stort nummer ud af. Noget med at skjule sig og hvad ved jeg.)
Det her handler ikke om, hvem der bliver anklaget for hvad. Hovedsagen er at frivilligt arbejde bliver anset som en skændsel. Mediebranchen, særligt radiostationer, er afhængig af frivillige og ville ikke kunne eksistere uden, men der er heller ikke altid økonomi til at ansætte folk med mindre der ligger en stor organisation i ryggen, hvilket der sjældent gør.
Jeg går ind for frivillighed, og for de som arbejder frivilligt bærer arbejdet lønnen i sig selv. Hvis man melder sig frivilligt til noget er det fordi man har lyst til at være en del af det. Værn om de frivillige – og lad dem – for det er dem der har lysten!

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonner på blog