Denne episode er dedikeret til min farmor, Connie Frank.
Fredag eftermiddag d. 21. april 2006. Jeg er 17 år. Min første uge som praktikant hos Radio Limfjord kaster lange skygger af sig, og efter at have tilbragt det meste af ugen sammen med nyhedsvært og journalist Dorit Glintborg, har jeg fået blod på tanden til at udforske mit potentiale i radiobranchen. Jeg har hørt fået nys om, at Ældre Sagen holder bowlingtræf samme dag i Jesperhus Bowling, hvilket de har gjort i 12 år. Jeg ved også, at min farmor og farfar, Connie Frank og Tonny Frank, er med, og tænker derfor at jeg har en god indgangsvinkel til at tage derud og lave mit eget radioindslag.
Jeg får lov at pakke en MiniDisc-optager, en mikrofon og et par hørebøffer, og drager afsted mod Jesperhus. Selvom jeg havde gjort mig meget umage med produktionen af indslaget, var det desværre ikke noget, der var værd at bringe i radioen, og kun ganske få endte med at høre det færdige indslag: radiochef Bjarne Raabjerg, nyhedsvært Dorit Glintborg og mig selv. Ikke engang min familie har hørt det.
Nu er der gået 17 år. Jeg har fundet det gamle indslag frem fra gemmerne, og tænkte at det nu var på tide at dele det. Men til min overraskelse fandt jeg også alle råfilerne, som jeg dengang indspillede på MiniDisc, og med dem har jeg genskabt hele indslaget, som bliver den 10. episode i Hittegods.
Episoden er dedikeret til min farmor, Connie Frank, der ville være fyldt 81 år i dag den 26. november 2023, hvor denne episode er udgivet.
No responses yet